Min historie

Stinne RossingDa jeg for nogle år siden var bosat i London, faldt jeg tilfældigvis over bogen ”Singing for the Stars” skrevet af Seth Riggs. Her blev der beskrevet en sangteknik, hvor det kan lade sig gøre at synge kraftigt på høje toner uden at råbe og uden at stemmen pludselig knækker over og bliver tyndere. Og uden at det nødvendigvis er med en klassisk klang!

Sangteknikken er udviklet i USA, og jeg fandt hurtigt frem til siden speechlevelsinging.com. Her blev jeg især imponeret af den vokale fleksibilitet og styrke sangelever i SLS havde opnået. En af de mest imponerende stemmer tilhørte en 11-årig pige, som sang helt fantastisk. Min nysgerrighed var nu virkelig vakt, og jeg måtte vide mere.

Der var kun een lærer i England på det tidspunkt, og hun boede heldigvis lige uden for London. Jeg begyndte at tage timer ved hende, og vidste med det samme at det her simpelthen var vejen til en god teknik.

Speech Level Singing i Danmark

I dag er jeg BA i musik og certificeret til at undervise i Speech Level Singing (SLS).

SLS-lærere skal gennemgå en fortsat udvikling i sangteknik på højeste niveau. Det kræves at man hele tiden selv bliver bedre, og modtager undervisning af lærere på et højere niveau end een selv.

Jeg har nu en kompleks viden om hvordan selve stemmen fungerer, og hvordan man så at sige bygger en stemme op.

Det tager mindst 11 år at komme til det højeste niveau. Dette indebærer for mig en del rejser til London og USA, samt jævnlig langdistance undervisning over internettet.


Stinne Rossing | Blegkilde allé 59, st.tv - 9000 Aalborg | tlf: 61671378 | stinne@vokalstudiet.dk

Designed by creatit.dk